“Der var engang…”

Hen imod midten af 1990’erne begyndte utålmodigheden at brede sig i Odense: byens berømte søn, eventyrdigteren H.C. Andersen stod i løbet af få år foran sin 200-års fejring, og det skulle naturligvis forberedes i god tid. Blandt de, der forventede sig meget af de kommende år, og som samtidig troede på, at der nu forestod en gylden chance for både at give H.C. Andersen en verdensomspændende relancering og for én gang for alle at sætte Odense på det forjættede verdenskort, var det daværende byrådsmedlem, Benny Nybo. Han var selvsagt ikke alene om at kunne tælle årene frem mod 2005, men hans energi og HCA-entusiasme tålte dårligt de usikre tilkendegivelser, som mødte ham, hvor han end vendte sig hen i de odenseanske miljøer, som beskæftigede sig med H.C. Andersen i sammenhæng med enten formidling eller lokalpolitik.

Han frygtede, at de mange gode viljer ikke kunne komme til for hinanden, og i stedet for at vente på, at „nogen“ ville påtage sig ansvaret, tog Benny selv et afgørende initiativ: han henvendte sig til arkitekten Kristian Isager, som i Odense var kendt for sin deltagelse i mange spændende projekter! Denne duo havde desuden det kolossale held, at der på Isagers tegnestue befandt sig et organisationstalent af de sjældne, nemlig Susanne Wiese Kristensen, som ikke lod sig skræmme hverken af de to herrer eller af opgaven: at mobilisere byen Odense til den størst tænkelige fejring af H.C. Andersens 200 års fødselsdag i 2005!

Foruden disse første tre måtte der sikres yderligere slagkraft i form af lige dele ildsjæle og organisering, så de henvendte sig til TV2’s informationschef, Niels Jørgen Langkilde, advokat Jan Moosmand og den driftige boghandler Børge Grønne. Denne kreds af mennesker blev snart kendt i Odense som den „selvbestaltede komite“ – og det var den også! For hverken museum, universitet eller kommune fandt tiden inde til et mere formelt samarbejde, så man måtte klare sig selv. I historiens lys viste det sig dog som et stort held, fordi det på samme tid skærpede den almindelige opmærksomhed på Odenses beskæftigelse med H.C. Andersen og skabte en helt ny og forpligtende forbindelse mellem by og digter: uddeling af en pris til personer og organisationer, som i særlig grad har formidlet digterens værk og således tillige bidraget til at styrke Odenses internationale anseelse.

Også uden et formelt „blåt stempel“ fandt andre komiteens initiativ så godt, at flere sponsorer meldte sig på banen til at finansiere de første konkrete tiltag. Selvom denne nye H.C. Andersen-pris var – og er! – en ærespris uden en tilknyttet pengesum, er sådanne aktiviteter langt fra gratis at gennemføre: der blev bestilt en lille „pris-statuette“ hos billedkunstneren Jens Galschiøt, der udarbejdedes diplomer, og selve pris-arrangementet kunne heller ikke uden omkostninger blive særligt festligt! Det var derfor velkomment, at både Kulturministeriet, det daværende Fyns Amt og en række private sponsorer, heriblandt Albani Bryggeriet og flere leverandører, som lige siden har trådt til med hjælp og gode rabatter, når det kneb, fx OAB-Tryk, Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Nørgård Mikkelsen og Fyens Stiftstidende. Priskomiteen skylder dem alle tak for bistand i de første år, som næppe var blevet til flere uden denne hjælp. Også Odense Kommune ydede arrangements-støtte helt fra begyndelsen og indledte hermed den vedvarende forbindelse mellem by og H.C. Andersen Prisen, som var komiteens første ambition, og som siden har udviklet sig både til større, kommunale bidrag og til et godt og positivt samarbejde om gennemførelse af de årlige prisuddelinger.

Ved årsskiftet 1995-96 var komiteen så langt, at man turde planlægge den første prisoverrækkelse. Heller ikke de første kandidater var svære at vælge: præsten og forfatteren Johannes Møllehave havde allerede i en menneskealder strøet om sig med sine indsigtsfulde og inspirerende fortolkninger af H.C. Andersen og i 1985 udgivet den herlige bog, H.C. Andersens salt, foruden en række andre HCA-udgivelser. Om ­nogen dansker i 1996 fortjente en HCA-påskønnelse var det Møllehave! Samtidig gav året en oplagt anledning til at sætte pris på et andet felt, som lige siden har haft komiteens bevågenhed: formidling af viden om digteren. Derfor var det mere end nærliggende at tildele den nye CD-ROM, Multi­media H.C. Andersen, som var blevet til i samarbejde mellem ­Undervisningsministeriets multimediecenter, Uni-C, Odense Kommunes skolevæsen og H.C. Andersen-museet. Med det dengang nye medie, CD-ROM’en var man overbevist om at kunne nå nye målgrupper, ikke mindst blandt de skole­søgende unge.

Det var helt naturligt at vælge H.C. Andersens fødselsdag som dato for dette det første pris-arrangement. Konkurrencen i Odense om HCA-arrangementer på 2. april viste sig nemlig forbløffende ringe. Museet havde ganske vist et mindre arrangement, primært knyttet til overrækkelse af „H.C. Andersens Legat til en flittig skoledreng fra Odenses fattigskole“, og H.C. Andersen Paraden var vært ved en fødselsdagsfest i Koncerthuset. Men en egentlig Odense-fejring af byens digtersøn fandtes ikke! Måske derfor vakte den af omfang beskedne – men blandt deltagerne store! – begivenhed så megen opmærksomhed, at komiteen uden betænkelighed kunne beslutte sig for en gentagelse i 1997. Dét var jo netop også hele ambitionen: at sikre en regelmæssig fejring af H.C. Andersen og hans betydning i årene frem mod 2005.

Komiteen var imidlertid fortsat ikke så integreret i Odenses „officielle“ HCA-forståelse, at de kommende års prisoverrækkelse med lige så stor selvfølge foregik i digterens fødeby, som den senere kom til. I mellemtiden var greve Michael Ahlefeldt fra Egeskov indtrådt i komiteen, og han tilbød at henlægge næste prisoverrækkelse til det smukke renæssance-slot på Midtfyn. Således blev fejringen 1997 gennemført i de smukkest tænkelige rammer, som tilmed havde en konkret H.C. Andersen-tilknytning, idet han havde været gæst på slottet i 1842. ­Efter en venlig indbydelse til at afholde arrangementet 1998 på Nyborg Slot var det året efter tilbage på Egeskov, men fra 2000 har samtlige prisoverrækkelser fundet sted i Odense.

Fra den tid blev der indgået en formel aftale mellem ­komite og Odense Kommune om i fællesskab af sikre fejringen af H.C. Andersens fødselsdag, som nu koordineredes mellem de arrangerende institutioner og organisationer: museet, den kommunale børnefødselsdag i Koncerthuset, Børnekulturhuset Fyrtøjet, biblioteket m.fl., og som fra 2001 også omfattede de aktiviteter, der gennemførtes i regi af den ny-etablerede HCA2005-organisation. I de følgende år blev det således til flere fælles aktiviteter med forskellige samarbejdspartnere, men den røde tråd er fortsat det gode parløb mellem Priskomitéen og Odense Kommune. Og heldigvis for det, for kun herigennem kan man sikre, at 2. april fremdeles er Odenses brede fejring af dén enkeltperson, der mest markant – og reelt helt utroligt ! – har gjort den fynske hovedstad til et kendt begreb i store dele af verden. Med Priskomiteens forpligtelse til at trække nogle af de mange, mange aktører, som på hver deres måde holder H.C. Andersens kunst stærkt i live, til berettigede hyldester i Odense skabes en levende udveksling mellem digterens ambassadører og hans fødebys taknemmelighed både over for ham selv og for dét eventyr, han har sikret derude blandt millioner!