“Nu skal I høre …”
Hen imod midten af 1990’erne begyndte utålmodigheden at brede sig i Odense: byens berømte søn, eventyrdigteren H.C. Andersen, stod dengang inden længe foran sin 200-års fejring, og det skulle naturligvis forberedes i god tid. Blandt dem, der forventede sig meget af de kommende år, og som samtidig troede på, at der nu forestod en gylden chance for både at give H.C. Andersen en verdensomspændende relancering og for én gang for alle at sætte Odense på det forjættede verdenskort, var daværende byrådsmedlem Benny Nybo. Han var selvsagt ikke alene om at kunne tælle årene frem mod 2005, men hans energi og HCA-entusiasme tålte dårligt de usikre tilkendegivelser, som mødte ham, hvor han end vendte sig hen i de odenseanske miljøer, som beskæftigede sig med H.C. Andersen i sammenhæng med enten formidling eller lokalpolitik.
Han frygtede, at de mange gode viljer ikke kunne komme til for hinanden, og i stedet for at vente på, at “nogen” ville påtage sig ansvaret, tog Benny selv et afgørende initiativ: Han henvendte sig til arkitekten Kristian Isager, som i Odense var kendt for sin deltagelse i mange spændende projekter. Denne duo havde desuden det kolossale held, at der på Isagers tegnestue befandt sig et organisationstalent af de sjældne, nemlig Susanne Wiese Kristensen. Foruden disse første tre måtte der sikres yderligere slagkraft i form af lige dele ildsjæle og organisering, så de henvendte sig til TV2’s informationschef, Niels Jørgen Langkilde, advokat Jan Moosmand og den driftige boghandler Børge Grønne. Denne kreds af mennesker blev snart kendt i Odense som den “selvbestaltede komité” – og det var den også! For hverken museum, universitet eller kommune fandt tiden inde til et mere formelt samarbejde, så man måtte klare sig selv. I historiens lys viste det sig dog som et stort held, fordi det på samme tid skærpede den almindelige opmærksomhed på Odenses beskæftigelse med H.C. Andersen og skabte en helt ny og forpligtende forbindelse mellem byen og digterens levende tradition: uddeling af en pris til personer og organisationer, som i særlig grad formidlede digterens værk og således tillige bidrog til at styrke Odenses internationale ry.
Også uden et formelt “blåt stempel” fandt andre komitéens initiativ så godt, at flere sponsorer meldte sig på banen til at finansiere de første konkrete tiltag. Selvom denne nye H.C. Andersen Pris var – og er! – en ærespris uden en tilknyttet pengesum, er sådanne aktiviteter langtfra gratis at gennemføre: Prisen består bl.a. af billedkunstneren Jens Galschiøts lille statuette, og et festligt prisarrangement inkl. prismodtagernes rejser, ophold og hele beværtning er heller ikke gratis. Det var derfor en velkommen hjælp, at Komiteen fik støtte fra både Kulturministeriet, det daværende Fyns Amt og en række private sponsorer, heriblandt Albani Bryggeriet, og flere leverandører er lige siden trådt til til med hjælp og gode rabatter, når det kneb, f.eks. OAB-Tryk, Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Nørgård Mikkelsen og Fyens Stiftstidende. Priskomitéen skylder dem alle tak for bistand i de første år, som næppe var blevet til flere uden deres hjælp. Også Odense Kommune ydede arrangementsstøtte helt fra begyndelsen og indledte hermed den vedvarende forbindelse mellem byen og H.C. Andersen Prisen, som var komitéens første ambition, og som siden har udviklet sig både til større kommunale bidrag og til et godt og positivt samarbejde om gennemførelse af de årlige prisuddelinger.
Ved årsskiftet 1995-96 var komitéen så langt, at man turde planlægge den første prisoverrækkelse. Heller ikke de første kandidater var svære at vælge: præsten og forfatteren Johannes Møllehave havde allerede i en menneskealder strøet om sig med sine indsigtsfulde og inspirerende fortolkninger af H.C. Andersen og i 1985 udgivet den herlige bog H.C. Andersens salt foruden en række andre HCA-udgivelser. Om nogen dansker i 1995 fortjente en HCA-påskønnelse, var det Møllehave! Samtidig gav året en oplagt anledning til at sætte pris på et andet felt, som lige siden har haft komitéens bevågenhed: formidling af faglig viden om digteren. Derfor var det mere end nærliggende at tildele den nye CD-ROM “Multimedia H.C. Andersen”, som var blevet til i samarbejde mellem Undervisningsministeriets multimediecenter, Uni-C, Odense Kommunes skolevæsen og H.C. Andersen-museet. Med det dengang nye medie, CD-rom’en, var man overbevist om at kunne nå nye målgrupper, ikke mindst blandt de skolesøgende unge.
Det var helt naturligt at vælge H.C. Andersens fødselsdag som dato for denne den første prisoverrækkelse. Konkurrencen i Odense om HCA-arrangementer den 2. april viste sig nemlig forbløffende ringe. Museet gennemførte hvert år et mindre arrangement med overrækkelse af “H.C. Andersens Legat til en flittig skoledreng fra Odenses fattigskole”, og H.C. Andersen Paraden var vært ved en fødselsdagsfest for børn i Koncerthuset. Men en egentlig Odense-fejring af byens digtersøn fandtes ikke! Måske derfor vakte den af omfang beskedne – men blandt deltagerne store! – begivenhed så megen opmærksomhed, at komitéen uden betænkelighed kunne beslutte sig for en gentagelse i 1997.
Populært siger man, at “én gang er en begivenhed, men to gange betyder tradition”. Så hurtigt blev prisen imidlertid ikke integreret i Odenses dengang stadig noget smalle HCA-profil, så prisoverrækkelsen blev i 1997-1999 henlagt til slottene på Egeskov og i Nyborg. Fra 2000 har samtlige prisoverrækkelser fundet sted i Odense og med en formel aftale mellem Priskomitéen og Odense Kommune om i fællesskab af sikre fejringen af H.C. Andersens fødselsdag – nu i et inspirerende fællesskab med en række medvirkende organisationer: Odense Kommune bl.a. med fødselsdagsshow for børn i Koncerthuset, Museum Odense både med det traditionelle legat og det nye børneunivers “Ville Vau”, Odense Bibliotek og Syddansk Universitet foruden flere, der gennem årene og på forskellig måde har tilbudt fine oplevelser.
Priskomitéen har fortsat sin historie med sig, idet to af de tidligste medlemmer, Susanne Wiese Kristensen og Jan Moosmand, efter mere end 25 år stadig trækker det store læs. Undervejs har mange andre heldigvis også budt sig til i længere eller kortere perioder og har hver på deres måde bidraget fagligt og organisatorisk, ligesom deres deltagelse har sikret gode relationer til både fynske og nationale netværk inden for en række HCA-miljøer, erhvervsliv, turisme, medier, forskning, fynsk historie m.v.
Den røde tråd er dog det gode parløb mellem Priskomitéen og Odense Kommune. Og heldigvis for det, for kun herigennem kan man sikre, at 2. april fremdeles er Odenses fælles brede fejring af dén enkeltperson, der mest markant har gjort den fynske hovedstad til et kendt begreb i store dele af verden. Med Priskomitéens forpligtelse til at trække nogle af de mange, mange aktører, som på hver deres måde holder H.C. Andersens kunst stærkt i live, til berettigede hyldester i Odense skabes en levende udveksling mellem digterens ambassadører og hans fødebys taknemmelighed både over for ham selv og for dét eventyr, han har sikret derude blandt millioner!