H.C. Andersen Prisen er en statuette af kobber, formet som en bog – H.C. Andersens Mit Livs Eventyr. Billedhuggeren Jens Galschiøt valgte bogen, da denne netop er indbegrebet af H.C. Andersen, og fordi bogen Mit Livs Eventyr handler om H.C. Andersen selv. På statuettens ene bogside er gengivet et vers af „I Danmark er jeg født“.
Den odenseanske kunstner Jens Galschiøt har beskæftiget sig meget med H.C. Andersen og har lavet store offentlige udsmykninger, bl.a. ved og på H.C. Andersen Hotellet i Odense. Derudover laver han happenings i hele verden, som sætter fokus på humanisme og ubalance på kloden.
Statuetten, fremstillet af kobber og formet som en bog, er lavet af billedhuggeren Jens Galschiøt.