Prismodtager i 2004:
Bruno Berni

Prismodtager:

Da jeg var lille, havde vi derhjemme en stor samling eventyr fra hele verden, hvor jeg fandt eventyret Fyrtøjet med noget, som jeg ikke forstod: der var tre hunde, den ene med øjne så store som tekopper, den anden så store som møllehjul, den tredje så store som tårne. Der var vist noget forkert med de øjne, for tårne er ikke runde, men jeg tænkte ikke videre over det. Senere i livet, da jeg begyndte at læse dansk i Rom, opdagede jeg andre forfattere i det fjerne Norden. De tog alle sammen deres grand tour til min by, så tog jeg min tour den anden vej og kom til Danmark, hvor jeg opdagede, at de øjne var så store som Rundetårn. Det har betydet meget for mig at opdage, at der bag hans eventyr var en hel verden, som jeg kunne tilegne mig.

Da jeg fik prisen, var det, som om jeg følte, at denne verden gav et tegn, i H.C. Andersens by, og tog imod mig med så stor en ære. Det havde jeg al­drig troet, da jeg var ganske lille og læste H.C. Andersen for første gang, og ikke vidste noget om Rundetårn. Bruno Berni

Bruno Berni for oversættelse af H.C. Andersens eventyr og historier