Prismodtager i 1996:
Multimedia HCA

Prismodtager:

I en tid, hvor næsten alle bruger it-­baserede hjælpemidler i arbejds- og privatlivet, er det underligt at tænke tilbage på, at brug af computer i skolevæsenets administration kun var i sin vorden – og kun som elektronisk skrive­værktøj – da vi i 1993 lagde planer om Multimedia HCA.

Inspireret af et analogt værktøj om Domesday Book, Englands jordebog fra Vilhelm Erobrerens tid, var det vores ambition at lave et opslagsværk om H.C. Andersens liv og forfatterskab. Projektledelsen blev lagt i skoleforvaltningen i Odense, som også leverede programmør, Alan Sørensen.

Fra H.C. Andersens Hus leverede ­Erling Gormsböll det nødvendige kilde­materiale. Orfeus, kommunernes pionerorganisation for udvikling af it-baserede undervisningsmaterialer var bindeleddet til EU: udarbejdelse af ansøgninger og research efter partnere. Vi fik samarbejdspartnere i England, Holland, Tyskland, Spanien og Italien, hvorfor den endelige CD-Rom udkom på 6 sprog. Ledetråden for vores arbejde var at gå i H.C. Andersens fodspor. At finde sammenhængen mellem, hvor H.C. Andersen opholdt sig / blev inspireret af og hvad han så digtede: i Odense, på Fyn, i Danmark og i Europa. Karsten Henningsen

Multimedia HCA et EU projekt