Prismodtager i 2003:
Antanas Markuckis

Priskomite:

Antanas Markuckis, iscenesætter og direktør for Panevezys Dukketeater i Litauen, har med sit omrejsende dukketeater medvirket til, at H.C. Andersens eventyr er blevet levende i hjemlandet. Selv i den mindste landsby, hvor man aldrig har hørt om teater.

Markuckis og hans hestetrukne sommerteater er kendt over hele Litauen, hvor de hvert år opfører en ny forestilling over et H.C. Andersen-eventyr.

Markuckis startede for 16 år år siden sit dukketeater i hjembyen Panevezys i Litauen. Hans dukketeaterinteresse fik retning, da han som skoledreng med eget dukketeater vandt en 2. pris for sin opførelse af H.C. Andersens Nissen og Spækhøkeren, og efter en teateruddannelse vendte han tilbage til fødebyen og indrettede dukketeater i en hestevogn. Det blev starten på det rejsende dukketeater, som Markuckis nu har ledet i 16 år.

I 1992 fik teatret fast plads i et tid­ligere varehus i Panevezys og status som professionelt teater. I dag har det 23 medlemmer. De arbejder i høj grad med at formidle H.C. Andersen og hans eventyr.

Dels fast i Panevezys, men også – og især – når de en gang hver sommer drager på én måned lang turne ud i landet med hestevognen.

Antanas Markuckis for levendegørelse af H.C. Andersen med sit omrejsende dukketeater