Prismodtager i 2006:
Rumle Hammerich
Prismodtager:
Prisen var vigtig, meget vigtig. Det havde taget os ti år at få projektet op at stå. Det havde krævet utrolig meget research. Jeg og Ulf Stark, der skrev det endelige manus, havde måtte træffe nogle dristige valg f.eks at indføre fiktive personer i en film om vor nationale ikon HCA. Vi ville ikke lave en pæn historiebogs tolkning af den unge Andersens lidelser, men give vores dialektiske bud på et ungt genialt DAMP barn i sin kamp mellem talent og kontrol. Vi var spændte på, hvordan faghistorikerne ville modtage vores bud på fortællingen om den unge Andersen, og om publikum ville tage ham til deres hjerter. Og det netop i et år hvor alt syntes at stå i H.C. Andersens tegn. Derfor var det sådan en dejlig lettelse, da vi modtog H.C. Andersen Priskomiteens hæder.
Rumle Hammerich
Rumle Hammerich for manuskriptet og en fremragende instruktion af filmen Unge Andersen